Gå til indhold
Trylleporten

Det pædagogiske fundament

Eventyr med pædagogisk omtanke.

Hos Trylleporten mødes fantasi, leg og pædagogik. Vores fortællinger er udviklet med afsæt i pædagogisk teori og viden om børns udvikling, læring, følelser og relationer.

Tanken er enkel: Børn behøver ikke opleve, at de skal lære noget, for at en fortælling kan give dem nye ord, idéer, oplevelser og perspektiver.

Derfor er det pædagogiske tænkt ind i selve historierne – i karakterernes følelser, de udfordringer, de møder, de valg, de træffer, og de muligheder barnet får for at deltage.

Fortællingerne skal først og fremmest være magiske, trygge og spændende oplevelser. De pædagogiske muligheder opstår i mødet mellem barnet, historien og den voksne.

Her kan du læse mere om tankerne og fagligheden bag Trylleportens univers.

Lunelles tandfebreve omtales som et kommende univers. De er ikke en del af de seks julepakker, som præsenteres her.

Trylleportens konkrete julepakker er ikke effektundersøgt. Kilderne beskriver andre bøger og læseforløb; de dokumenterer ikke effekten af disse breve.

1. Legende læring – når fantasi og udvikling mødes

Trylleportens fortællinger er inspireret af playful learning, hvor leg, nysgerrighed, engagement og meningsfuld deltagelse har en central plads.

Fortællingerne er ikke tænkt som undervisningsmaterialer med bestemte læringsmål. I stedet skabes fantasifulde situationer, hvor barnet kan udforske handlinger, følelser og muligheder i sit eget tempo.

I Fridas juleeventyr kan barnet følge et mysterium, overveje forskellige løsninger og leve sig ind i karakterernes valg. I Julemandens December indgår samarbejde, hjælpsomhed og små udfordringer i genkendelige juleforberedelser. I det kommende univers med Lunelles tandfebreve er tanken at forbinde fantasien med en konkret begivenhed i barnets liv – at miste en mælketand.

Den interaktive udgave af Fridas juleeventyr rummer desuden elementer af erfaringsbaseret læring, inspireret af John Deweys pædagogiske tænkning. Her kan barnet bidrage med egne svar og idéer og opleve, at de får betydning for en personlig del af fortællingen.

Den pædagogiske intention er ikke at skjule undervisning i en historie, men at lade fantasi og udviklingsmuligheder gå hånd i hånd.

Faglig inspiration: Playful learning, John Deweys erfaringspædagogik og narrativ pædagogik.

2. Fælles læsning – sprog, samtale og nærvær

Fælles læsning kan skabe et rum, hvor barn og voksen deler oplevelser, udforsker sproget og skaber forståelse sammen.

En central inspiration bag Trylleporten er dialogisk læsning. Her bliver barnet ikke blot en passiv tilhører, men får mulighed for at deltage gennem spørgsmål, kommentarer, undren eller egne fortællinger.

Forskning i dialogisk læsning og fælles billedbogslæsning viser, at samtaler om bøger kan understøtte især yngre børns sproglige udvikling.

I Trylleportens historier arbejdes der blandt andet med:

  • Alderstilpasset ordforråd og sætningsopbygning.
  • Sammenhængende fortællinger, der inviterer til forståelse og genfortælling.
  • Spørgsmål, som giver barnet mulighed for at reflektere.
  • Illustrationer og situationer, der kan danne udgangspunkt for samtale.

Dialogisk læsning handler dog ikke om at stille flest mulige spørgsmål. Den voksne skal være opmærksom på barnets initiativer, interesser og lyst til at deltage.

Nogle børn vil fortælle meget. Andre vil hellere lytte, kigge på billederne eller lade tankerne arbejde i stilhed. Alle disse måder at deltage på er velkomne.

Faglig inspiration: Whitehurst m.fl. (1988), Mol m.fl. (2008) og Dowdall m.fl. (2020).

3. Følelser, empati og sociale relationer

Fortællinger kan give børn mulighed for at møde og undersøge følelser gennem fiktive karakterer.

Et vigtigt fagligt perspektiv er mentalisering. Det handler om at forstå, at mennesker kan have forskellige tanker, følelser, ønsker og intentioner – og at vi ikke altid ved, hvad andre oplever indeni.

I Fridas juleeventyr møder barnet eksempelvis Luma, der føler sig glemt og misforstået. Fortællingen inviterer til at undersøge, hvorfor hun handler, som hun gør, og hvordan det kan føles at blive lyttet til og forstået.

I Julemandens December møder barnet situationer, hvor samarbejde, hjælpsomhed, usikkerhed og forventningsglæde bliver en naturlig del af handlingen.

I det kommende univers med Lunelles tandfebreve er tanken at beskrive blandt andet spænding, forsigtighed, overraskelse og glæde fra tandfeens eget perspektiv. Barnet kan genkende nogle af disse oplevelser og samtidig møde dem i en fantasifuld sammenhæng.

En vigtig pædagogisk tanke er, at barnet kan tale om en karakters følelser, før det eventuelt får lyst til at tale om sine egne.

Historierne skal ikke bruges til at tolke eller vurdere barnets følelsesliv. De skal give plads til nysgerrighed, forskellige perspektiver og samtaler uden rigtige eller forkerte svar.

Faglig inspiration: Mentalisering, perspektivtagning og Ruffman, Slade & Crowe (2002).

4. Fortællinger, identitet og forståelse af verden

Mennesker bruger fortællinger til at skabe sammenhæng og mening i det, de oplever.

Trylleporten henter inspiration fra narrativ pædagogik, hvor fortællinger kan give anledning til at undersøge handlinger, valg, konsekvenser og relationer.

Når barnet følger en karakter gennem en fortælling, kan det leve sig ind i situationer, som ligner noget fra dets eget liv – eller forestille sig noget helt nyt.

I Fridas juleeventyr møder barnet temaer som mod, ensomhed, venskab og følelsen af at høre til. Her bliver mod eksempelvis ikke kun fremstillet som at turde noget farligt, men også som at bede om hjælp og lytte til andre.

I Julemandens December får barnet mulighed for at følge et forløb over flere dage og opleve, hvordan små begivenheder og fælles forberedelser hænger sammen.

I det kommende univers med Lunelles tandfebreve er tanken at skabe en fantasifuld fortælling omkring tandskiftet, som er en genkendelig del af mange børns udvikling. Historien kan give barnet anledning til at tale om kropslige forandringer, forventninger og egne oplevelser.

Det betyder ikke, at en fortælling automatisk udvikler barnets identitet. Men historier kan give barnet mulighed for at undersøge forskellige måder at forstå sig selv og andre på.

Faglig inspiration: Narrativ pædagogik, Fivush, Haden & Reese (2006) og McAdams & McLean (2013).

5. Barnets stemme – deltagelse og medbestemmelse

Et grundlæggende pædagogisk princip bag Trylleporten er, at barnets egne tanker, oplevelser og perspektiver har betydning.

Tilgangen er inspireret af anerkendende pædagogik og børneinddragelse, hvor det ikke er tilstrækkeligt blot at give barnet mulighed for at sige noget. Barnets perspektiv skal også mødes med opmærksomhed og tages alvorligt.

Dette kommer særligt til udtryk i den interaktive udgave af Fridas juleeventyr.

Her får barnet fire hemmelige spørgsmål undervejs i december. Barnets svar danner grundlag for fire personlige ekstrabreve, hvor dets egne idéer, tanker og oplevelser får en synlig plads i eventyrets univers.

I de øvrige fortællinger kan barnet deltage gennem samtaler, spørgsmål, tegninger, fortolkninger eller ved blot at følge med i historien.

Barnets deltagelse skal altid være frivillig. Der er ikke noget krav om at kunne formulere sig på en bestemt måde eller finde frem til et korrekt svar.

Den pædagogiske værdi ligger i muligheden for at blive lyttet til og opleve, at ens perspektiv har betydning.

Faglig inspiration: Anerkendende pædagogik, børneperspektiver og Laura Lundys model for meningsfuld børneinddragelse (2007).

6. Alderstilpassede historier – plads til forskellig udvikling

Børn udvikler sig forskelligt. Deres sproglige færdigheder, erfaringer, interesser og forståelse af fortællinger følger ikke én fast tidsplan.

Trylleportens historier udvikles derfor med blik for både alder, forskellige udviklingsforudsætninger og den støtte, barnet kan få fra en voksen.

Arbejdet er blandt andet inspireret af Lev Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling. Her fremhæves betydningen af, hvad barnet kan forstå og mestre med passende støtte fra andre.

I Julemandens December kommer aldersdifferentieringen til udtryk på følgende måder:

  • 1–2 år: Korte og enkle fortællinger med genkendelige ord, situationer og mulighed for fælles opmærksomhed omkring billeder og lyde.
  • 3–5 år: Konkrete hændelser, tydelige følelser, gentagelser og små overraskelser, som barnet kan genkende og tale om.
  • 6–8 år: Mere sammenhængende forløb, problemløsning, årsag og virkning samt mulighed for at overveje karakterernes handlinger.
  • 9–11 år: Mere nuancerede beskrivelser, motiver, relationer og situationer, som giver mulighed for fortolkning og refleksion.

Aldersgrupperne er vejledende og ikke faste grænser for, hvad det enkelte barn kan forstå eller have glæde af.

Det afgørende er, at fortællingen giver mening for barnet, og at den voksne kan tilpasse læsningen til barnets behov.

Faglig inspiration: Vygotskys sociokulturelle læringsteori, zonen for nærmeste udvikling og pædagogisk stilladsering.

7. Den voksnes rolle – nærvær, tryghed og fælles oplevelser

Selvom Trylleportens historier er skrevet til børn, spiller den voksne en vigtig rolle i de muligheder, der kan opstå omkring fortællingen.

Når en voksen læser sammen med et barn, kan der skabes et fælles rum med nærvær, nysgerrighed og mulighed for samtale.

Den voksnes opgave er ikke at kontrollere, om barnet har forstået historiens budskab eller lært noget bestemt. Det handler i stedet om at være opmærksom på barnets interesser, følge dets initiativer og give plads til forskellige reaktioner.

Det kan eksempelvis være at spørge:

  • Hvad tror du, der sker nu?
  • Hvordan tror du, karakteren havde det?
  • Hvad ville du selv have fundet på?
  • Skal vi tale om det, eller vil du hellere høre videre?

Nogle dage giver historien anledning til lange samtaler. Andre dage er selve højtlæsningen og den fælles oplevelse nok.

For børn, der har brug for særlig støtte, kan den voksne eksempelvis sænke tempoet, forklare et ord, bruge illustrationerne aktivt eller fordele læsningen over kortere tid.

Trylleporten ønsker at give plads til små familietraditioner, hvor historierne kan skabe genkendelighed, forventningsglæde og fælles øjeblikke.

Faglig inspiration: Dialogisk læsning, anerkendende pædagogik, stilladsering og responsivt samspil.

8. Forskning, faglige kilder og pædagogisk ansvar

Trylleportens historier er udviklet med inspiration fra etableret pædagogisk teori og forskning om blandt andet fælles læsning, sprogudvikling, følelsesmæssig forståelse, fortællinger og børneinddragelse.

Forskning i dialogisk læsning og fælles billedbogslæsning giver især støtte til, at den måde, voksne taler med børn om bøger, kan have betydning for deres sproglige udvikling.

Andre undersøgelser viser sammenhænge mellem samtaler om tanker og følelser og børns sociale forståelse. Narrativ forskning beskriver desuden, hvordan fortællinger og samtaler om oplevelser kan indgå i udviklingen af børns selvforståelse.

Det er vigtigt at skelne mellem forskning i disse generelle pædagogiske tilgange og virkningen af Trylleportens egne produkter.

Trylleportens konkrete fortællinger er ikke selvstændigt effektundersøgt. Derfor lover vi ikke bestemte resultater som forbedret empati, sprogudvikling eller selvværd ved brug af brevene.

Vi beskriver i stedet de pædagogiske muligheder, fortællingerne er udviklet til at skabe – i samspillet mellem barnet, historien og den voksne.

Udvalgte faglige kilder:

  • Whitehurst m.fl. (1988): Accelerating language development through picture book reading.
  • Mol, Bus, de Jong & Smeets (2008): Added value of dialogic parent-child book readings: A meta-analysis.
  • Dowdall m.fl. (2020): Shared picture book reading interventions for child language development: A systematic review and meta-analysis.
  • Ruffman, Slade & Crowe (2002): The relation between children’s and mothers’ mental state language and theory-of-mind understanding.
  • Fivush, Haden & Reese (2006): Elaborating on elaborations: Role of maternal reminiscing style in cognitive and socioemotional development.
  • McAdams & McLean (2013): Narrative identity.
  • Lundy (2007): “Voice” is not enough: Conceptualising Article 12 of the UN Convention on the Rights of the Child.

Yderligere teoretisk inspiration hentes fra John Deweys erfaringspædagogik, Lev Vygotskys sociokulturelle læringsteori og litteraturen om playful learning.

Kilder med links og yderligere læsning

Tilbage til tankerne bag